Spring til indhold
Værktøj

Hastighedstest

Test din internethastighed — download, upload og svartid — og se, om du får det, du betaler for.

Mål din internethastighed

Måler download, upload og svartid mellem din enhed og vores server med fire parallelle forbindelser. Virker på fiber, kabel, 5G og mobilen.

Mål med kabel direkte i routeren for at teste selve forbindelsen. Over wifi måler du også wifi'en, som ofte er flaskehalsen. Resultatet er et fingerpeg, ikke en certificeret måling.

Skrevet af Priser opdateret 11. november 2026 Testen kører i din egen browser

Kort svar: Testen viser din download, upload og svartid på cirka 15 sekunder. 100 Mbit/s rækker til en eller to personer, 300–500 Mbit/s til en familie. Ligger du markant under det, du betaler for, så test igen med kabel i routeren, før du klager eller skifter.

Sådan læser du resultatet

MålingGodtDet betyder
Download100+ Mbit/sStreaming, downloads og websider
Upload20+ Mbit/sVideomøder, backup og at sende store filer
Svartid (ping)Under 20 msOnline spil og videomøder uden forsinkelse

Fiber giver typisk samme hastighed begge veje og den laveste svartid. Kabel-internet (coax) har høj download men lavere upload. 5G svinger med dækningen og belastningen på masten. Se forskellen i 5G internet eller fiber.

Hvad koster hastigheden?

Måler du langt under det, du betaler for — eller betaler du for mere, end du bruger? Her er det billigste internet på hvert hastighedstrin i vores sammenligning, målt på snitprisen det første år. Se alle tilbud på internet priser, eller tjek hvad der kan leveres på din adresse.

Billigste internet pr. hastighedstrin, snit pr. måned det første år inkl. oprettelse.
HastighedTilbudBilligste Fra
Op til 150 Mbit/s3Telmore 4G internet219 kr.
151–500 Mbit/s2Bornfiber Fibernet219 kr.
501–999 Mbit/s73 Internet 5G internet199 kr.
1000 Mbit/s11CallMe 5G internet174 kr.

Sådan tester du rigtigt

  1. Brug kabel, hvis du kan Sæt computeren direkte i routeren. Så måler du forbindelsen og ikke wifi'en.
  2. Luk andre ting ned Streaming og opdateringer på andre enheder trækker fra resultatet.
  3. Test flere gange Klokken 8 og klokken 20 kan give vidt forskellige resultater, især på coax og 5G.
  4. Test mobilen uden wifi Vil du måle mobilforbindelsen, så slå wifi fra og sæt flueben i Spar data.

Er det wifi eller forbindelsen?

Er hastigheden god ved routeren men dårlig i andre rum, er det wifi og ikke abonnementet. Så hjælper en ny router eller mesh mere end et dyrere abonnement — se internetforstærker, mesh eller ny router. Er den dårlig overalt, så se derfor er dit internet langsomt.

Annoncørinformation: Telemobil er gratis at bruge. Vi modtager provision fra udvalgte udbydere, når du klikker videre og bestiller. Det koster dig ikke ekstra, og det ændrer ikke sorteringen i vores tabeller, som aldrig sker efter provision. Udbydere kan ikke betale sig til en bedre placering eller en bedre omtale. Se hele forretningsmodellen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor præcis er testen?

Den måler med fire parallelle forbindelser mellem din enhed og vores server og ser bort fra det første sekund, så en hurtig fiberforbindelse ikke bliver målt for lavt. Det er et godt fingerpeg, men ikke en certificeret måling. Mål med kabel direkte i routeren og flere gange på forskellige tidspunkter for et retvisende billede.

Hvorfor er min hastighed lavere end den, jeg betaler for?

Den hyppigste grund er wifi: test med kabel i routeren først. Derudover deles coax og 5G med naboerne, så hastigheden kan falde om aftenen. Får du gentagne gange under det lovede med kabel, så klag skriftligt til selskabet.

Hvad er en god svartid (ping)?

Under 20 millisekunder er meget godt, 20-40 er godt. Fiber ligger typisk på 2-10 ms, coax på 10-20 og 5G på 10-40. Svartiden betyder mest for online spil og videomøder.

Bruger testen af min datamængde?

Ja. En fuld test henter op til 120 MB og sender op til 50 MB. Tester du på mobilen, så sæt flueben i Spar data — så bruger testen højst cirka 20 MB.

Hvilken hastighed har jeg brug for?

100 Mbit/s til en eller to personer, 300–500 Mbit/s til en familie med flere skærme. Netflix anbefaler 15 Mbit/s til 4K. Se hele regnestykket i guiden om god internethastighed.