Derfor er dit internet langsomt

Det er den mest almindelige fejlslutning i danske hjem: internettet føles langsomt, så man opgraderer til et hurtigere abonnement — og oplever ingen forskel. Årsagen er, at flaskehalsen sjældent er forbindelsen ind i huset.

Test i den her rækkefølge

1. Mål med kabel. Sæt en computer direkte i routeren med et netværkskabel og kør en hastighedstest. Det er den eneste måde at måle selve forbindelsen.
2. Mål på wi-fi samme sted. Stil dig ved siden af routeren og mål igen. Er der stor forskel, er det wi-fi'et.
3. Mål der hvor du normalt sidder. Er hastigheden faldet yderligere, er det afstanden eller væggene.
4. Mål på et andet tidspunkt. Er den kun langsom om aftenen, deler du kapacitet med naboerne.

Brug vores hastighedstest til alle fire målinger, så tallene kan sammenlignes.

De seks årsager, rangeret efter hvor ofte de er skyldige

1. Routeren står forkert

Den hyppigste årsag af alle. Wi-fi spreder sig i alle retninger, så en router i et hjørne sender halvdelen af signalet ud gennem ydervæggen.

Placer den centralt i boligen, frit og gerne i brysthøjde. Ikke i et skab, ikke bag fjernsynet og ikke ved siden af mikroovnen, som støjer på samme frekvens.

2. Routeren er for gammel

En router fra før 2019 kører Wi-Fi 5 eller ældre. Har du en gigabitforbindelse og en Wi-Fi 4-router, får du aldrig mere end omkring 100 Mbit/s trådløst — uanset hvad du betaler for.

De fleste udbydere sender en tidssvarende router med i dag, men har du haft samme abonnement i fem år, er den næsten helt sikkert forældet. Mange selskaber udskifter den gratis, hvis man beder om det.

3. For mange enheder på samme bånd

De fleste routere sender på to frekvenser: 2,4 GHz rækker langt, men er langsommere og mere støjfyldt. 5 GHz er hurtigere, men går dårligere gennem vægge.

Er alle enheder på 2,4 GHz — inklusive robotstøvsuger, termostater og overvågningskameraer — bliver båndet overfyldt. Flyt telefoner og computere til 5 GHz, og lad de små enheder blive på 2,4.

4. Naboernes wi-fi støjer

I en etageejendom kan der være tredive netværk inden for rækkevidde. På 2,4 GHz er der kun tre kanaler, der ikke overlapper, så de kolliderer.

Nogle routere vælger kanal automatisk, andre står fast på den, de fik ved opsætningen. Kan du logge ind på routeren, så prøv at skifte kanal manuelt til 1, 6 eller 11.

5. Forbindelsen deles i kvarteret

Kabel-internet og 5G deler kapacitet med naboerne. Er dit internet kun langsomt mellem 19 og 22, er det sandsynligvis dét, du oplever.

Fiber er den eneste teknologi, hvor kapaciteten er din egen hele døgnet. Er belastning om aftenen dit hovedproblem, er det den eneste reelle løsning — se fibernet sammenlignet.

6. Abonnementet er for lille

Den mindst sandsynlige årsag, og den, folk tjekker først. Fire samtidige 4K-streams kræver omkring 100 Mbit/s. Har du 300 og oplever problemer, er det ikke abonnementet.

Er du under 100 Mbit/s og flere om at bruge forbindelsen, kan en opgradering give mening. Se alle bredbåndsabonnementer.

Hvad du kan gøre i dag, gratis

1. Genstart routeren. Klichéen holder — den rydder hukommelsen og vælger kanal på ny.
2. Flyt den væk fra væggen og op i højden.
3. Del netværket i to, så 5 GHz har sit eget navn, og forbind telefon og computer til det.
4. Slå automatiske opdateringer over til natten.
5. Tjek hvem der er på netværket. Et gæstenetværk med gammelt kodeord kan have flere brugere, end du tror.

Hvornår hjælper et mesh-system?

Bor du i et hus over to etager, i en lang lejlighed eller med tykke mure, når signalet ikke ud fra ét punkt. Et mesh-system er to eller tre enheder, der sammen dækker hele boligen med ét netværksnavn.

Det koster typisk 1.000-3.000 kr., og det løser et problem, som ingen opgradering af abonnementet kan løse. Er din hastighed god ved routeren og dårlig i soveværelset, er det dét, du skal bruge — ikke flere megabit.

Hvad hastighedstesten faktisk måler

En hastighedstest måler forbindelsen mellem din enhed og en server — ikke mellem routeren og udbyderen. Det er derfor, resultatet svinger så meget mellem kabel og wi-fi, og mellem stuen og soveværelset.

Tre ting påvirker resultatet, uden at der er noget galt:

• Enheden. En ældre telefon kan ikke modtage mere end wi-fi-chippen understøtter, uanset hvor hurtig forbindelsen er.
• Serveren. Tester du mod en server i udlandet, måler du også afstanden. Vælg en dansk.
• Tidspunktet. Klokken 20 er belastningen højest på delte forbindelser.

Mål flere gange på forskellige tidspunkter, før du konkluderer noget. En enkelt måling siger ikke meget.

Hvornår skal du kontakte udbyderen?

Får du markant mindre end det, du betaler for, målt med kabel direkte i routeren, er det udbyderens problem — ikke dit.

Sådan gør du det målbart:

1. Mål med kabel tre gange på tre forskellige tidspunkter.
2. Notér tidspunkt og resultat hver gang.
3. Kontakt selskabet med tallene. Det er langt mere effektivt end at sige, at det føles langsomt.
4. Bed om at få udstyret tjekket. Er routeren gammel, udskifter mange selskaber den gratis.

Får du ikke medhold, kan du klage til Teleankenævnet. Det er gratis at få sagen vurderet, hvis selskabet har afvist din klage.

Er du på det rigtige abonnement?

Har du udelukket wi-fi, routeren og placeringen, og får du stadig for lidt, er det abonnementet. Men tjek først, hvad du reelt har brug for.

• 1-2 personer, streaming og web: 50-100 Mbit/s rækker
• Familie med flere skærme: 300 Mbit/s og opefter
• Hjemmearbejde med videomøder: mindst 100 Mbit/s upload
• Gaming: hastigheden er ligegyldig, svartiden afgør alt

Er svartid dit problem, har vi skrevet særskilt om det i guiden til ping og svartid.

Skal du skifte, så sammenlign på førsteårsprisen frem for tilbudsprisen. Se alle bredbåndsabonnementer.

Sådan finder du ud af, om det er dig eller udbyderen

Der findes én test, der afgør spørgsmålet på fem minutter: sæt en computer direkte i routeren med kabel og mål tre gange.

• Får du den lovede hastighed med kabel: forbindelsen er i orden. Problemet er wi-fi, placering eller udstyr.
• Får du markant mindre med kabel: det er udbyderen eller linjen ind i huset. Kontakt selskabet med dine målinger.
• Svinger det voldsomt mellem målingerne: forbindelsen er ustabil. Det er også en fejl, selskabet skal se på.

Har du ikke en computer med netværksstik, kan mange nyere fjernsyn og spillekonsoller bruges til det samme — de fleste har en indbygget netværkstest.

Hvad koster langsomt internet dig?

Ud over irritationen er der en konkret udgift: mange opgraderer til et dyrere abonnement i håb om at løse et problem, der sidder i routeren.

Springet fra 300 til 1000 Mbit/s koster typisk 50-100 kr. om måneden — 600-1.200 kr. om året. Er årsagen en gammel router, har du betalt for noget, der ikke virkede. En ny router koster 500-1.500 kr. én gang, og et mesh-system 1.000-3.000.

Rækkefølgen er altså: mål med kabel, ret det der kan rettes gratis, skift udstyr hvis nødvendigt — og opgradér abonnementet til sidst.

Når det er mobilen, der er langsom

Er problemet på mobildata og ikke på wi-fi, er det en anden sag. Så handler det om dækning, om du har brugt din datamængde op, eller om nettet er belastet der, hvor du er.

Tjek dækningen på din adresse med vores dækningstjek, og læs hvad du gør, når mobilen ikke virker.